Landskabstur: Kom med en tur til Skejten – Når natur- og kulturhistorie mødes 24.juni

I år er guiderne på turen til Skejten naturvejleder Johnny Madsen fra Guldborgsund Kommune, geolog Elly Andersen fra Det sorte Geomuseum i Gedser og arkæolog Anna-Elisabeth Jensen fra Museum Lolland-Falster. Igen i år er det fantastiske natur- og kulturlandskab ved Skejten omdrejningspunktet den sidste mandag aften i juni. Kom med på en anderledes tur ud i landskabet, når de forskellige fagnørder fortæller om landskabet ved Skejten ud fra hver deres kompetencer.

De store linjer i landskabet på det sydøstlige Lolland er dannet under den sidste istid, hvor store gletsjere gled hen over området. Den sidste af de mange gletsjere modellerede landet til en hel række af langstrakte, lave bakker og dale. Vejen, mellem Nysted og Nykøbing, passerer tværs hen over en hel serie af disse små bakker og dale, der tegner sig svagt i landskabet. Tydeligst er nok dalen med Flintinge Å. Da de store ismasser smeltede væk fra området, efterlod de landet tørt, men den smeltende is fik vandet til at stige op til det nuværende niveau. Vandet har oversvømmet de lavest liggende dele af dalene, mens bakkerne danner den blidt bugtende kystlinje med mange små næs og halvøer, heriblandt Skejten, som vi kender den i dag.

Yderst på Skejten ligger et af landsdelens smukkeste landskaber med lave strandenge ud til Guldborgsund og højereliggende partier med gamle, fritvoksende egetræer. Olaf Rude benyttede blandt andet motivet til sin store todelte udsmykning i Folketingssalen. På strandengene ligger store blokke strøet ud. Blokkene kom til landet med gletsjerne, der efterlod dem her for over 10.000 år siden. Ser man tættere på de store sten, kan de afsløre, hvilke ruter gletsjerne tilbagelagde, før de nåede området. De store sten ses også liggende i stort tal i de lavvandede områder, men på markerne mangler stenene. Her er de samlet sammen og anbragt i de diger, der nu omkranser markerne.

Derude findes også en af landets mindste kystklinter, som afslører, hvordan jorden ser ud nede under muldlaget. Klinten er kun omkring en halv meter, og alligevel rummer den fortællinger om landet for mange millioner år siden. I den lille klint ses nemlig den over 60 millioner år gamle skrivekridt, som vi blandt andet kender fra Møns Klint. I skrivekridtet findes store mængder flint, som har haft stor betydning for området i stenalderen. Der er i området gjort en lang række opsamlinger af flintøkser og andet bearbejdet flint fra tilhørende stenalderbopladser, og Flintinge landsby på Østlolland har jo ligefrem sit navn efter de enorme mængder flint, der findes i kalken. Egnen har derfor i stenalderen været et særdeles vigtigt råstofområde

Fotokreditering: Johnny Madsen, naturvejleder Guldborgsund Kommune